Gode materialer & godt håndværk

Træhus konstruktion

Her kan I få et indblik i vores træhus konstruktion & plantegning.

Træ er vores vigtigste råvare

Når vi bygger jeres nye sommerhus i træ, stiller vi store krav til vores træleverandører. Vi anvender udelukkende træ, som er FSC- eller PEFC-certificeret. Det sikrer at træet stammer fra ansvarlig skovdrift.

Træet er kvalitetstræ og stammer fra skove i det nordlige Skandinavien – her er nemlig køligt, så træerne vokser langsomt. Det sikrer, at træet er tættere, stærkere og mere modstandsdygtigt overfor fugt.

Vi bruger træet i skelettet i alle vægelementer. Det er yderbeklædningen, og som standard er væggene også indvendigt beklædt med træ. Så træet i træhuskonstruktionen er det vigtigste materiale.

Se mere om træ i byggeri

Den færdige træhus konstruktion

Når den kraftige stolpekonstruktion er opskåret og samlet, bliver det første lag isolering monteret. Det er 145 mm mineraluld. Herefter påsættes dampspærre, påforing og Fermacell-stabilitetsplade indvendigt og udvendigt en vindtæt afdækning, inden facadebeklædningen sættes på. Når vinduer og døre er isat og fuget, er elementerne klar til at blive læsset på lastbiler sammen med spær, taglægter og andre materialer til huset, for herefter at blive leveret på byggepladsen. Når væggene står, og hele huset er dækket af for vind og vejr, kan arbejdet med den indvendige færdiggørelse starte. Først trækkes elkabler, og så er det klart til det sidste lag isolering på 70 mm og den indvendige beklædning. Hos Planet Huse isolerer vi vores huse 30% bedre end minimumskravet i bygningsreglementet foreskriver for sommerhuse – og på den måde sikrer vi, at I får et hus, I kan være i året rundt, også når det er vinter.

Læs mere
Mere om byggemetoden

Taget i træhus konstruktionen

Når elementerne er sat op, og husets vægge står, placeres en kipbjælke af limtræ, og når den er fastgjort og på plads, så kan spærene sættes op. Herefter går det hurtigt med undertag, lægter og tagsten.

Husene er som udgangspunkt med betontagsten, men det er naturligvis også muligt at få paptag, et naturligt sedumtag eller måske et tag med træspån, hvis det er det, I ønsker.

Indvendigt sættes tagisolering op – det er i alt 315 mm – og så følger en dampspærre, forskalling og profilbrædder som loftsbeklædning. Se snittet på træhuskonstruktions-tegningerne på billedet.

Isolering og energioptimering

Gulvkonstruktion

Det fremgår af den geotekniske rapport, som altid udarbejdes, hvordan fundamentet skal udføres. Den geotekniske rapport fortæller, om der er behov for ekstra fundering i form af ekstra brug af beton og fundamentsblokke eller armering af betonen. Vi har gode, dygtige samarbejdspartnere, som støber og udfører fundamenter for os. Se detaljer på træhus konstruktionstegningen.

Klargøring af byggegrunden

Huset opføres i en træhus konstruktion – både udvendig og indvendig

Overblikket over træhus konstruktionen får I bl.a. ved at studere plantegningen. Her er alle rum, døre, vinduer, skabe samt toiletter, brusere og køkkenelementer med tilhørende ovn, vask osv. tydeligt markeret. Der er også en skitsetegning af facaden set fra alle fire vinkler, så I får et indtryk af, hvordan huset ser ud. Træhus plantegningen og skitsetegningerne findes under hver enkelt design her på websitet og i vores husguides.

Hent husguide

Et træhus fra Planet Huse bliver til jeres pusterum

På plantegningen kan I se husets udvendige mål og størrelsen på alle rum. I husguiden finder I desuden en nøjagtig beskrivelse af, hvilke materialer vi bygger jeres nye sommerhus med.
Mål og størrelse er kun et udgangspunkt, der er mange muligheder for at sætte jeres eget præg på træhuset både i form af valg af materialer og justeringer på plantegningen.

Skræddersyede huse

Download Husguiden

Modtag en mail med download link til Husguiden og få priser, plantegninger og konstruktions- og materialebeskrivelser. Du modtager mailen med det samme.

Hidden
Privatlivs- og cookiepolitik(Required)