Klar til indflytning

Nøglefærdige sommerhuse

Når først I har valgt køkkenlåger, fliser og gulve, så kan I læne jer roligt tilbage og glæde jer til et spritnyt nøglefærdigt hus. Se her, hvad nøglefærdigt betyder, og hvad en færdigbygget sommerhuspris inkluderer.

Færdigbygget sommerhus

Når I bestiller et nøglefærdigt hus hos os, så tager vi os af byggeriet og alt det praktiske omkring projektet fra start til slut. I har sammen med vores salgs- og byggerådgiver samt arkitektteamet fået tegnet jeres nye pusterum og indgået købsaftale. Derefter får I jeres helt eget Planet Huse Team, der består af en byggeleder, en projektleder og en indretningsrådgiver. Teamet overtager efter salget og er jeres kontaktpersoner igennem hele jeres byggeri fra start til slut.

Det er byggelederen, I møder på grunden under byggeriet og som fører tilsyn med alle underleverandører og byggeholdet. Projektlederen er bygningskonstruktøren, som projekterer jeres hus og udfører produktionstegningerne, så vores håndværkere i produktionen kan producere huset på fabrikken. Det er også projektlederen, som holder styr på og bestiller alle materialer til lige netop jeres drømmehus.

Pris på nøglefærdigt sommerhus

Her på websitet er alle priser angivet som nøglefærdigt sommerhus pris. Et nøglefærdigt hus er det samme som et færdigbygget sommerhus eller fritidshus inklusiv fundament, el, VVS, fliser, hårde hvidevarer samt køkken, bad og garderobeskabe.

En nøglefærdig sommerhuspris inkluderer også alle tegninger og visualiseringer, som vores arkitektteam udarbejder og ikke mindst alle statiske beregninger på huset. Vi sørger også for at der udføres en tæthedstest af huset til sidst – det er ikke et lovgivningskrav, når det gælder sommerhuse, men vi gør det, fordi vi ønsker at sikre kvaliteten af vores arbejde, og fordi et tæt hus holder på varmen.

Byggestart

Til prisen på det nøglefærdige sommerhus skal der tillægges en byggestart. Pakken indeholder jordbundsundersøgelse, landinspektør, byggestrøm og vand, afløb til regnvandsfaskiner, fjernelse af byggeaffald, op til ti køreplader og ti m stikledninger til kloak, el og vand samt en rottespærre i rensebrønd. Pris på pakken afhænger af husets størrelse, I kan se prisen på “Byggestart” og den nøglefærdige sommerhuspris i Husguiden.

Jordbundsundersøgelsen med en geoteknisk rapport fortæller om der skal foretages ekstra fundering eller ej, i forhold til standardfundamentet, som er inkluderet i den nøglefærdige sommerhuspris.

Bestil Husguiden

Følg byggeriet af det nøglefærdige sommerhus

Det er imponerende at følge med på sidelinjen den dag, hvor vægelementerne sættes op. Hvis I har tid og lejlighed til det, så kom forbi jeres grund, følg med på afstand den dag, hvor vi rejser huset. Det går ikke helt så hurtigt som på filmen nedenfor, men det går overraskende hurtigt, og det er tydeligt, at byggeholdet har været hos os i mange år og har gjort det mange gange før.

Mars – en klassiker

Efter at vores arkitekter gennemarbejdede gode gamle Mars, er der opstået en ny klassiker, som er blevet lidt af en bestseller. Her har vi nemlig et rigtig godt færdigbygget sommerhus til en god pris. Vores Mars 91/81 er et super hyggeligt sommerhus. Fritidshusets mest populære plads er alkoven, lige midt i huset, hvor man fx kan slappe af med en god bog, uden at være væk fra resten af familien.

Mars 91/81

Download Husguiden

Modtag en mail med download link til Husguiden og få priser, plantegninger og konstruktions- og materialebeskrivelser. Du modtager mailen med det samme.

Dette felt er skjult, når du får vist formularen
Privatlivs- og cookiepolitik(Påkrævet)