Det mest retvisende sammenligningsgrundlag er den samlede leverance – ikke kvadratmeterprisen alene. Se på, hvad den nøglefærdige pris indeholder, kvaliteten af materialer og inventar, husets udstyr samt den håndværksmæssige finish.
Besøg gerne udstillingshuse fra flere producenter. Her kan I opleve materialerne og blandt andet se nærmere på overflader, samlinger, overgange, paneler, døre, vinduer og skabsløsninger. Spørg samtidig, hvilke løsninger der er standard, og hvad der er tilvalg i det hus, I oplever.
Grundplanen har også stor betydning. To sommerhuse med samme boligareal kan føles meget forskellige alt efter størrelsen på værelserne, køkkenets arbejdsplads, spiseområdet, opbevaringen og forbindelsen mellem rummene. Tag derfor udgangspunkt i det sommerhusliv, I ønsker, og sammenlign de grundplaner, der bedst opfylder jeres behov.
Hos Planet Huse lægger vi stor vægt på kvalitet og en gennemarbejdet finish. Når I sammenligner den samlede pris, anbefaler vi derfor også, at I gennemgår leverancebeskrivelsen grundigt, så det er tydeligt, hvad der er inkluderet. Få det fulde overblik, over vores leverancer i Husguiden.