Sommerhuse og byggegrunde – Marielyst
Mars sommerhuset
Til hygge og samvær
Mars har budt på klassisk sommerhusstemning siden 1988. Vi har igennem årene finpudset kvaliteten og planløsningen til perfektion, så vi i dag kan præsentere et helstøbt og moderne sommerhus, hvor hver en kvadratmeter er udnyttet til fulde – uanset grundplanens størrelse.
Her er med andre ord rigelig med plads til hygge for alle. Også hvis der er behov for adskilt forældreafdeling til at holde en humørsvingende teenager på behørig afstand.
Husets karakteristiske front med 45 gr. skrå terrasse skaber masser af plads til overdækket udeliv i læ af husets ene side. Og helt vindstille bliver det, hvis man tilføjer en læmur på terrassens modsatte side.
Indenfor byder det forholdsvist brede Mars-hus på gode indretningsmuligheder, det gælder både Mars med 4, 6 eller 8 sovepladser, hvor de fleste er med hyggelig alkove og hems. De større modeller med 8, 10 eller 12 sovepladser er i øvrigt særdeles velegnede til udlejning.
Så er I på udkig efter et sommerhus med klassiske dyder, som er solidt bygget i moderne rammer? Ja, så er Mars destinationen. Se de forskellige træhusmodeller og få muligheden for at sætte jeres eget præg på jeres nye Mars sommerhus.
Sjælland
Marcus Stenkilde
mst@planethuse.dk
T: 40 17 04 03
Tim Hvilsom
thv@planethuse.dk
T: 40 42 85 85
Thomas Jensen
tje@planethuse.dk
T: 30 89 80 81
jylland & fyn
Bjarne Nøjsen
bsn@planethuse.dk
Tlf: 54 58 00 70
Kim Jensen
kje@planethuse.dk
Tlf: 40 17 02 75
mars sommerhuse
Oversigt over modeller
Kundehistorier
Pottemagerens pusterum
Et pottemagerværksted, en fantastisk foldedør og et helt personligt indretningselement. Se familiens helt personlige pusterum.
Se alle kundehistorierSpørgsmål, der dukker op:
Få svar på spørgsmål
om Mars sommerhuse
Ja. Med Mars-serien kan I forme sommerhuset, så det passer til både jeres behov og den måde, I ønsker at bruge det på. En eksisterende Mars-model kan danne udgangspunkt, hvorefter planløsning, rum og indretning kan tilpasses.
Hvis I har ønsker, der kræver en helt anden løsning, kan vores arkitekter tegne en ny grundplan med udgangspunkt i jeres familie, byggegrund og idéer. Arkitektarbejdet er inkluderet som en del af processen og koster derfor ikke ekstra.
På den måde får I et Mars sommerhus, der tager afsæt i seriens karakteristiske udtryk, men er indrettet specifikt til jer.
Prisen på et Mars sommerhus varierer alt efter den løsning, I vælger. Størrelse, planløsning, materialer, udstyr og individuelle ændringer har betydning for den samlede pris, ligesom byggegrundens forhold også kan spille ind.
Her på siden finder I de aktuelle priser på vores nøglefærdige Mars-modeller.
Når I sammenligner priser, er det en god idé at se på hele leverancen og ikke kun selve husprisen. Konstruktion, materialevalg og de ydelser, der følger med byggeriet, har også betydning for det samlede billede.
I vores Husguide kan I gå på opdagelse i priser, plantegninger samt information om materialer og konstruktioner.
Bestil Husguiden og prislisten nedenfor ↓
Med et nøglefærdigt Mars sommerhus er mange af de centrale dele af byggeriet allerede en del af den samlede huspris. Det omfatter blandt andet arkitektarbejde, statiske beregninger, håndtering af byggetilladelse samt projekt- og byggeledelse gennem hele forløbet.
Som standard følger der desuden en række gennemarbejdede løsninger med huset, blandt andet Unidrain i brusenichen, appstyret luft-til-luft-varmepumpe, inventar fra Invita og en Siemens-hvidevarepakke.
I vores Husguide kan I se præcis, hvad der er inkluderet i de enkelte Mars-modeller.
Ved en samlet kontraktsum på op til 3 mio. kr. betaler I 50.000 kr., når kontrakten underskrives. Det resterende beløb forfalder først fem dage efter afleveringen, når huset står færdigt og er gennemgået sammen med jer.
Hvis kontraktsummen overstiger 3 mio. kr., betales den del, der ligger over 3 mio. kr., i rater undervejs i byggeriet. Betalingsplanen fremgår altid tydeligt af kontrakten.






