En fantastisk proces fra start til slut

– det endte med et Jeppesen Bjælkehus

Som en god start på pensionistlivet besluttede Mogens og Grethe sig for at erstatte deres slidte sommerhus ved Henne Strand med et splinternyt.

”Vi kørte hele vejen fra Silkeborg til Middelfart HUSET for at kigge på de forskellige udbydere og deres hustyper. Planet Huse var det første stop, hvor direktøren selv tog imod os,” husker Mogens og fortsætter:

”Jeg er gammel ejendomsmægler, så jeg kan genkende kvalitet,  når jeg ser det – og Jeppesen huset var rigtig god kvalitet!”

Selvom ægteparret var faldet for Jeppesen Bjælkehuset, synes Mogens alligevel, at de skulle kigge rundt og se, hvad de andre firmaer kunne byde på, nu når de havde taget den lange tur fra Silkeborg.

”Men Torben Basse (adm. dir. Planet Huse) sagde til mig: ’Du kan bare kigge – du ender alligevel med at købe det her hus!’ Og det fik han jo ret i,” griner Mogens.

Lidt senere kom Mogens og Grethe tilbage til Planet Huse og bad om at få en kontrakt, de kunne skrive under med det samme. 2 måneder senere startede opførelsen af sommerhuset på grunden ved Henne Strand.

Klar anbefaling af Planet Huse

Lige fra dag et gik processen med at få bygget det nye sommerhus helt efter planen.

”Planet Huse kører nogle fantastiske styringsprocesser! De er super professionelle, lige fra sælger til projektleder og håndværkere. Jeg ville helt klart anbefale dem til andre – de ved, hvad de laver,” siger Mogens og afslutter:

”Vi kunne sagtens have købt et andet hus i samme størrelse til en billigere pris – men så havde vi ikke fået den kvalitet, som Jeppesen huset er.”

Planet Huse kører nogle fantastiske styringsprocesser! De er super professionelle, lige fra sælger til projektleder og håndværkere.

 Bliv inspireret af andre familier

Læs om andre familier, som har fået deres drømmessommerhus.