Familien Olesens danske oase

– med plads til 3 teenagere og hund

Familien Olesen bor i det lille hertugdømme Luxembourg klemt inde mellem Tyskland, Belgien og Frankrig i den hektiske hovedstad af samme navn.
De har boet i udlandet i 10 år og kommer ofte hjem til Danmark. Men med 3 teenagere og en hund var det efterhånden ved at være lidt opslidende at være afhængig af at skulle bo hos familien og venner eller arrangere en lejebolig eller hotel, så idéen om et fritidshus som familiens danske base lå lige for.

Det var tydeligt at mærke, at salgs- og byggerådgiveren havde teamet i Ribe med sig, og den følelse af effektivitet og hurtig respons var afgørende for vores valg

Johnny Olesen fortæller: ”Vi havde kig på 2 bygge firmaer og bad begge om en skitse på baggrund af vores ønsker. Planet Huses arkitektteam havde noget klart i løbet af en uge, som vi straks gik i gang med at kigge på og justere sammen med Planet Huses salgs- og byggerådgiver. Det andet firma reagerede først noget senere, og da var vi allerede næsten færdige med at få grundplanen på plads hos Planet Huse. Det var tydeligt at mærke, at salgs- og byggerådgiveren havde teamet i Ribe med sig, og den følelse af effektivitet og hurtig respons var afgørende for vores valg”.

Hornbæk here we come

Med teenagere på hhv. 17, 15 og 13 år, var der udover kravet om Wi-Fi, også et ønske om at være et sted, hvor der sker noget. Her er Hornbæk helt perfekt. Der er masser af liv i byen, hyggelige caféer, butikker og små spisesteder, og så er der andre teenagere at hænge ud med, når familien bliver for kedelig.
Da først grundplanen var på plads, tog vores dygtige projektleder Hermann Sillesen over som kontaktperson og familiens rådgiver, da de sidste indretningsdetaljer skulle på plads. ”Vi kunne godt mærke, at Hermann havde konstrueret mange Jeppesen huse, så vi lænede os virkelig op ad hans erfaring”, forklarer Johnny.

Ventede på byggetilladelse

Alt var på plads, men som det sommetider sker, lod byggetilladelsen vente på sig. Tina og Johnny trippede utålmodigt. Uden fundament måtte drømmen om at flytte ind i huset i påskeferien nok opgives. Så da tilladelsen endelig dukkede op, satte vi gang i fundamentet den følgende dag. Tilfældigvis var familien i Danmark på vinterferie kort tid efter, så de kiggede forbi.

Effektivt og superhurtigt byggeri

”Det så godt ud, men der stod stadig en gravko, så vi var ikke sikre på, at alt var helt klart. Derfor skrev jeg en mail til Hermann samme aften, og han svarede tilbage næste morgen, at det håbede han da, for han havde lige sendt alle materialer og moduler afsted på lastbiler fra Ribe”. Johnny griner, og fortæller videre: ”Da vi så kom ud på grunden et par dage efter, var alle modulerne med vinduer og det hele sat op, og vi kunne se huset – det gik bare stærkt”.

På trods af forsinkelsen med byggetilladelsen fik familien alligevel lov til at overtage huset i påskeferien.

”Vi var imponerede over, hvor effektivt byggeriet havde kørt, og vi følte også, at Planet Huse virkelig gjorde en indsats for at vores hus kunne stå klart til os, så vi var bare glade, da vi kunne træde over dørtærsklen til vores nye danske hjem”, smiler Johnny.

Vores helt eget pusterum

Familien Olesen har nu fået deres helt eget pusterum, når de er i Danmark: ”Vi har vores ting her, vi slapper af, og nu er det os, som kan invitere gæster. Det har gjort en kæmpe forskel, at vi ikke skal være afhængige af venner og bekendte, og huset fungerer bare rigtig godt for os,” forklarer Johnny, og Tina tilføjer: ”der falder en helt speciel ro over os, når vi kommer herop, tempoet daler helt automatisk, og vi nyder at være sammen som familie”.

Tjek andre kundecases

Lene & Toke og deres 2 drenge fik deres drømmesommerhus i de nordsjællandske bakker. Se deres unikke hus.