Hvornår må man bo i sit sommerhus?

Lunt og godt i sommerhuset hele året

Et Planet sommerhus i dag er bygget til at blive brugt på alle årstider, så der er ingen udfordringer i at bo i huset året rundt. Alle Planet Huses fritidshuse er desuden 25% bedre isoleret end kravene for fritidshuse – bare for at være helt sikre på, at I sidder lunt og godt, også i en isvinter.

Må man bo i et sommerhus?

Ifølge planloven må man bare ikke bo i sommerhuset HELE året, når sommerhuset har sommerhusstatus. I vinterperioden må I kun opholde jer i sommerhuset i korte perioder, der sammenlagt må udgøre 9 uger i perioden fra start november til slut februar. Til gengæld må I bo i sommerhuset hele forårs- sommer- samt en stor del af efterårsperioden fra 1. marts til 31. oktober.

Det kan dog faktisk lade sig gøre at bo i sit sommerhus fast hele året rundt – læs hvordan nedenfor.

Bo i et fritidshus hele året

Ifølge planloven må man ikke bruge sommerhuset som sin helårsbolig, medmindre man altså er pensionist, og er ejer af huset. Hvor længe skal man eje et sommerhus, før man kan gøre det?

Som pensionist kan man efter blot et års ejerskab  få lov til at bruge huset som sin helårsbolig, og så må man altså have folkeregisteradresse i sit sommerhus.

Selvom pensionisttilværelsen ligger et par år ude i fremtiden, kan det altså godt være en god idé at indtænke ideen om på sigt at bruge jeres sommerhus som helårsbolig, den dag der står pensionist på visitkortet.

Se vores udbud af grunde og udstillingshuse.

sorte sprossede vinduer i træhus
Hygge i arkitekttegnet sommerhus fra Planet Huse

Må man bo til leje i et sommerhus?

Der er ikke nogen problemer med at bo til leje i et sommerhus fra starten af marts til udgangen af oktober, men de øvrige måneder kan man ikke bo fast til leje i et sommerhus. Der må man kun overnatte få dage ad gangen og sammenlagt må perioden, som man lejer sommerhuset i kun udgøre i alt 9 uger når det drejer sig om perioden fra 1. nov. til 29. feb. Læs mere om udlejningssommerhuse.

Må man have fokeregisteradresse i sit sommerhus?

Hvis man er pensionist og har ejet sit sommerhus i minimum 1 år, så må du gerne bruge dit sommerhus som helårsbolig og dermed have folkeregisteradresse i huset, forudsat at huset er i ordentlig stand. Her er det selvfølgelig ikke noget problem, hvis I har et nybygget Planet sommerhus, for her kan I bo året rundt.

Reglerne gælder, hvis du eller din ægtefælle er fyldt 65 år eller er pensionsmodtager og er fyldt 60 år eller er førtidspensionist eller efterlønsmodtager. Som nævnt skal I have ejet sommerhuset i minimum et år.

Læs mere om reglerne for at bo i eget sommerhus på borger.dk

Personlig rådgivning om fritidshuse i træ

FÅ ET

PERSONLIGT

MØDE MED OS

Ring mig op

FÅ MERE

INSPIRATION

Bestil katalog
Uforpligtende tilbud - procent symbol

BESTIL ET

UFORPLIGTENDE

TILBUD

Bestil

Lene & Toke havde brug for en kontrast til deres liv i København. Læs historien om deres smukke hus med de fantastiske vægge af finér.

Læs case