Energi-
optimerede
træhuse

Vores sommerhuse er designet med fokus på effektiv energibesparelse og er udstyret med lavenergiglas og isolering, der overgår de officielle minimumskrav med 30%. Dette betyder, at du kan nyde varme og hygge uden at bekymre dig om varmespild – energien bruges til at skabe komfort, ikke til at sive bort.

Nedenfor har vi samlet nogle fornuftige energitiltag og muligheder, der giver dig endnu større besparelser på energiforbruget.

Energioptimerede træhuse

Topisoleret sommerhus

Et Planet Hus er topisoleret med 315 mm i taget, 215 mm isolering i ydervægge og 320 mm isolering i gulvet. Samlet set betyder det, at et Planet Hus er isoleret 30% bedre, end hvad minimumskravene foreskriver.
Ydermere udfører vi altid en tæthedstest (Blowerdoor) af huset, hvis I bygger et nøglefærdigt fritidshus.

Et nyt, velisoleret og tæt træhus fra Planet Huse vil tydeligt afspejles i din varmeregning. Selvom vi kalder det sommerhuse, kan I selvfølgelig bo der komfortabelt og varmt året rundt – også når vinterkulden sætter ind.

Energioptimerede træhuse

Lavenergi glas

Alle Planet Huse har som udgangspunkt 3-lags lavenergiglas, som bidrager til mindre varmetab og er dermed en besparelse på varmeregningen. Ydermere er glasset med til at stabilisere indeklimaet om sommeren, så du undgår overophedning. Venligst bemærk, at et Jeppesen Bjælkehus har 2-lags lavenergiglas.

Energibesparende valg

Der er rig mulighed for at energioptimere dit sommerhus yderligere. Vi kommer her med et par af vores bedste bud.

Vi står altid klar med råd og vejledning omkring hvilke klimavenlige løsninger, der kunne matche med jeres behov og ønsker til det optimale lavenergi-sommerhus.

Varmepumper

Suppler opvarmningen med en varmepumpe. Som udgangspunkt indgår der en luft-til-luft varmepumpe i jeres Planet Hus. Men I har også mulighed for at vælge en luft-til-vand varmepumpe.

Solcelleanlæg

Et godt solcelleanlæg kan reducere elforbruget betragteligt. Vi tilbyder en lang række forskellige anlæg og størrelser. Vi vejleder gerne, så I får en løsning, der svarer til jeres behov.

Forberedelse til El-lader

Skal elbilen have et skud energi, mens I slikker sol på terrassen? Så kan vi hjælpe med at forberede til laderen i byggeprocessen. Så skal I blot vælge en udbyder efterfølgende, og installationen af laderen er klaret på ingen tid.

Regnvandsopsamling

Hvorfor ikke genbruge regnvandet og spare på vandforbruget? Med en regnvandsopsamler kan I bruge det opsamlede regnvand til toiletskylning, bilvask og havevanding. Vandet kan også bruges til vasketøj efter filtrering.

Intelligent vandvarmer

En vandvarmer med intelligent styring aflæser husholdningens forbrugsmønster og justerer mængden af varmt vand tilsvarende. En god idé i kombination med andre energibesparende tiltag, som tilsammen kan reducere energiforbruget betragteligt.

Download Husguiden

Modtag en mail med download link til Husguiden og få priser, plantegninger og konstruktions- og materialebeskrivelser. Du modtager mailen med det samme.

Dette felt er skjult, når du får vist formularen
Privatlivs- og cookiepolitik(Påkrævet)